1 t 48 min
Bevar mig vel
Onlineforedraget for pårørende, som jeg rejser landet rundt med, har jeg nu optaget til dig, så det altid er tilgængeligt præcis, hvor du er - præcis når du har brug for det. Og du kan se det igen og igen.
Jeg havde mest af alt lyst til at give op
Ærlig talt, anede jeg ikke hvordan jeg skulle håndtere det, da min mand Frank i 2017 fik konstateret Lewy Body Demens.
Jeg havde lyst til at give op, men det kunne jeg ikke, for jeg ønskede at passe på Frank, og jeg ønskede at passe på vores piger, der dengang bare var unge teenagere.
I dag er jeg stadig pårørende - men uden lysten til at give op.
Selvom det stadig er hårdt, så insisterer vi som familie på at leve i lyset af sygdommen, i stedet for i skyggen af den.
Med alvor, varme og humor fortæller jeg om
-
Tilladte og “forbudte” tanker og følelser, man har som pårørende
-
Hvad der sker i en familie, når alvorlig sygdom rammer
-
Hvordan man bevarer sig selv, mens man tappert holder sammen på det hele
-
Min personlige historie som pårørende - og min rejse mod mere livsglimmer midt i det mørke livsflimmer
-
9 praktiske forhold, som det er vigtigt at forholde sig til, når kritisk sygdom rammer
-
4 helt konkrete værktøjer du kan bruge for at bevare dig selv og dit liv - selvom du er pårørende
Foredraget er til dig, der er pårørende
Til dig, der er ramt af dobbeltheden mellem kærlighed og sorg
Til dig, der er ramt der, hvor der ikke rigtig er noget håb i sigte og det hele føles måske også meningsløst.
Til dig, der har mistet overblikket, og ikke rigtig kan se vejen ud.
Men foredraget er også relevant for
Dem der tæt på en pårørende og gerne vil kunne forstå og støtte fra et endnu dybere sted.
Fagpersoner, der kommer i hjem, hvor sorg og smerte har ramt og du ønsker en større indsigt i, hvad der sker hos os, der er pårørende.
Andre, der ønsker en større forståelse for, hvad der sker i en familie, når sygdom rammer.